Klubben / Nyheder

Nyheder

 
 
07-02-2021
 
 
 
 
 
 
 
14-12-2020
 
COVID-19 udsætter atter afvikling af Billard kampe.

Den stigende COVID-19 smitte i region Vestjylland og Aalborg kommune har fået folketinget til at skærpe restriktionerne hvilket har bevirket, at indendørs sport & aktiviteter er blevet lukket ned til efter nytår.
Denne skærpelse bevirker, at flere holdkampe i Billard mellem hold fra de nævnte områder og Aars Billard Klub må udsættes til/når de skærpede restriktioner ophæves.
Første halvdel af sæsonen 2020 – 2021 skulle for alle klubbens 24 turneringshold være afviklet medium december 2020, men der er en del rækker hvor der mangles afvikling af kampe.
Den forgangen uge bød” kun” på fire holdkampe, hvoraf et af opgørene var rent lokalt.

Serie 3.1 og 3.5 mødte hinanden. Ud over kamp om point på kontoen, så ligger der en masse prestige i rene lokalopgør. Hånretten er et af elementerne og den er dejlig at have næste gang man mødes til et træningspas.
Opgøret blev meget spændende og lige og retfærdigvis ente kampen uafgjort 4-4. John Larsen og Allan Dahlsen vandt for serie 3.1, mens Kenneth B. Andersen og Jonna Lolholm, som var afløser, vandt deres kampe for serie 3.5

I Old Boys rækken er der spillet tre kampe. OB.1 vandt en meget flot sejr på 6-2 udebane over Tinghøj 1 som er rækkens nummer 2. Per Lucassen (11,12 i gennemsnit), Carlo Sørensen og Jens Chr. Krogh vandt deres kampe.
 
Per Lucassen
Per Lucassen

OB.9 som er i samme pulje som OB.1 indtager førstepladsen i rækken. Holdet tog hjemme imod Viborg 4 og det opgør endte uafgjort 4-4. Holdet konsoliderede deres øjeblikkelige førsteplads med endnu 1 point og med Tinghøj’s nederlag, er holdet nu hele 5 point foran. – Flot.
 
OB.3 nåede lige at komme til Aarhus inden nedlukningen. Det opgør endte uafgjort 4-4 her var det damerne fra Aarsmandskabet som viste storspil og vandt deres kampe. De to vindere var Irene Zirfeldt og Jonna Lolholm (9,40 i gennemsnit).
 
Fra venstre: Jonna Lolholm og Irene Zirfelt



Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
07-12-2020
 
Billard nederlag i elitedivisionen.

Aars Billard Klub’s flagskib ”Eliteserieholdet”, har i weekenden mødt de forsvarende mestre, som også indtager førstepladsen pt. og rækkens nummer tre på hjemmebane.
Hjemmeholdet vidste godt, at det var meget kompetente modstandere vi skulle op imod, men der blive gjort alt muligt for at drille modstanderne.
Lørdag var det de forsvarende mestre fra Vejby som var modstandere. På trods af gode intentioner, så var modstanden for stærk. Vejby vandt opgøret med 8-0, de lavede 3.200point i 26 indgange og sluttede med et holdgennemsnit på 123,07 point. – Flot.
Søndagens modstander var Gilleleje, rækken nummer 3 pt. Det var under et døgn siden hjemmeholdet havde tabt til de forsvarende mestre, men det var fortrængt. Kampen blev virkelig intens og spændende og med ”lidt” held, kunne hjemmeholdet godt have fået 1 matchpoint, men resultatet blev 2-6 til gæsterne. Henrik (Hønse) Jensen stod for den enlige hjemmesejr.
Holdets næste opgave er en udsat dobbeltkamp mod Asaa og de kampe afvikles i weekenden 19 & 20 december 2020.
Ud over kampene i eliteserien, så er der i den forgangen uge spillet yderligere 6 holdkampe, hvoraf de tre af kampene var rene lokalopgør.

Klubbens tredjehold som spiller i serie 1 konsoliderede deres øjeblikkelige førsteplads i rækken med en knusende udebane sejr på 8-0 over ABK 31 fra Aalborg. Holdet består af Jimi Mogensen, Lars B. Nielsen, Peter Degn og Preben (Marjos) Pedersen.

Klubbens serie 2 hold konsoliderede også deres førsteplads i rækken efter at have spillet uafgjort 4-4 på hjemmebane i en udsat kamp mod Randers. Søren Laursen og reserven Jørgen Bollesen vandt deres kampe. Holdet indtager pt. førstepladsen i rækken halvvejs inde i sæsonen, 2 point foran naboklubben Arden.

I serie 3 var der lokalopgør mellem serie 3.3 og serie 3.4. Lokalopgør bærer altid præg af nervøst spil, det at man er i spilleuniform og modstanderen er en af sine daglige træningspartnere, det giver udslag i en eller anden form.
Opgøret blev utrolig spændende og intens og sluttede med sejr på 5-3 til serie 3.4. Niels (Post) Jensen og Hans Jørgen Lau (8,89) i gennemsnit vandt deres kampe, mens Per Lucassen spillede uafgjort i sin kamp for serie 3.4. Allan Dahlsen vandt sin kamp, mens Franch Pedersen spille sin kamp uafgjort for serie 3.3.

I Old Boys rækken er der afviklet tre holdkampe, hvoraf de to af opgørene var lokalopgør.
OB.4 har på udebane tabt med 6-2 til Solsiden. Arne Thomsen og Martin Jensen spillede begge uafgjort i deres kampe.
OB.5 og OB.6 har mødt hinanden og det opgør endte med en 6-2 sejr til OB.5. Jens Kragh, Evald Kjær og Poul Erik Haurum vandt deres kampe, for OB.5, mens Kaj Lykke Jensen stod for den enlige sejr til OB.6
Det andet lokalopgør i Old Boys rækken stod mellem OB.2 og OB.8. Resultatet af kampen blev en knusende sejr på 8-0 til OB.8. Holdet Består af Torben Harbo, Lars Højgaard, Erik Rynkeby Knudsen og Per Mortensen.

Individuelt.
Thomas Johannesen har været i Lem for at spille tredjerunde i individuel kegler klasse A. Thomas havde ellers fået hjemmebane, men eliteserieholdet spillede hjemme og COVID-19 restriktionerne om forsamlingsforbuddet på 10 personer gjorde, at han måtte afgive hjemmebanefordelen.
Thomas leverede en god indsats i Lem, han sluttede på en andenplads i rækken og er dermed klar til fjerderunde som afvikles sidst i januar 2021. Hvor Thomas skal spille vides pt. ikke?


Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
30-11-2020
 
Topholdene forsvarede deres placeringer i Billard

COVID-19 har gjort, at indendørs idrætsaktiviteter kun kan udføres under kontrollerede restriktioner. For Billard sporten betyder det, at der kun må være 10 medlemmer i klubben af gangen og med 24 turneringshold under DDBU er det et stort arbejde at få kampene koordineret, så de kan afvikles.
Den forgangen uge bød på 8 holdkampe, hvoraf de 2 af kampene var rene lokalopgør i Old Boys rækken.

Klubbens andethold som spiller i 3. division, indtager førstepladsen i deres række. Den position skulle forsvares i weekenden hvor modstanderen var Sæby. Aarsmandskabet havde fordel af hjemmebane og den fordel samt rigtig godt spil gjorde, at modstanderen blev sendt hjem med et 6-2 nederlag. Med sejren konsoliderede hjemmeholdet deres førsteplads i rækken. Jan Bjørn, Thomas Johannesen og Kim Petersen vandt deres kampe for hjemmeholdet.

Tredjeholdet spiller i serie 1, de indtager også førstepladsen i deres række og den placering skulle holdet forsvare på en udebane mod Asaa. Det blev en meget spændende kamp, men resultatet var der aldrig tvivl om, idet Aarsmandskabet til sidst viste, hvorfor de indtager førstepladsen i rækken. Kampen endte med en sikker 6-2 sejr til Aarsmandskabet, hvor Jim Mogensen, Peter Degn og Mikael Toft vandt deres kampe.

Klubbens fjerdehold som spiller i serie 2, fører også deres række. Holdet skulle hjemme møde Fluen fra Aarhus og forsøg at lægge yderligere afstand til forfølgerne. Det blev en meget spændende og lige kamp som endte uafgjort 4-4, hvilket begge hold kunne være tilfredse med. Hjemmeholdet konsoliderede dermed førstepladsen i rækken. Dennis Post (14,28 i gennemsnit) og Bo (Taxa) Pedersen vandt deres kampe for hjemmeholdet.

I serie 3 har to hold været i kamp. Serie 3.1 mistede vigtige skridt i toppen af rækken, da holdet løb ind i et 6-2 nederlag til Tinghøj. Jørgen Bollesen stod for den enlige sejr til Aarsmandskabet.
Serie 3.2 havde fordel af hjemmebane i deres opgør mod Fluen 2. Kampen blev meget intens og lige, hvor det var de små marginaler som kunne have gjort, at et af holdene sejrede, men i stedet endte kampen uafgjort 4-4. Allan Dahlsen (12,85 i gennemsnit) og Linda Harbo vandt deres kampe for hjemmeholdet.

I Old Boys rækken er der spillet to kampe, begge kampe var rene lokalopgør. Alle lokalopgør bærer præg af nerver og usikkert spil, men i opgøret mellem OB.1 og OB.9 viste OB.9 rigtig flot spil og holdet konsoliderede deres suveræne førsteplads i deres række med yderligere 2 point efter at have vundet opgøret med 7-1. Jørn Jensen (10,85 i gennemsnit), Jens Kvist og Grethe Jensen vandt deres kampe, mens Kaj Lykke Jensen spillede uafgjort i sin kamp. John Mogensen spillede uafgjort i kamp for OB.1.
Det andet lokale opgør stod mellem OB.3 og OB.7 og det opgør endte med 1 point til hvert hold efter uafgjort 4-4. Ebbe Helenius og Erik Kvist vandt for OB.3, mens Ib Jensen og Peter Nielsen vandt deres kampe for OB.7.

Klubbens 2 mandshold har på udebane besejret Aarhus med 4-0 og indtager pt. en tredjeplads i rækken. Holdet består af Dennis Post og Pernille Ilsøe.


Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
02-11-2020
 
3. division i Billard konsoliderede førstepladsen i rækken.


Aars Billard Klub’s andethold er kommet fantastisk fra start på denne sæson. Holdet har foreløbigt spillet 5 holdkampe og er ubesejret. Senest har holdet være på besøg i Silkeborg, hvor hjemmeholdet fik en overhaling på 0-8 af et meget velspillende Aarsmandskab. Holdet bestod af Jan Bjørn, Thomas Johannesen, Kim Petersen og Flemming Raun.
 
Det er ikke kun divisionsholdet der kommet godt fra start, de forgangen uge bød på yderligere 7 holdkampe, hvor der var point til Aars BK 70 i alle kampene og endelig er 1 runde af makkerturneringen ”Tenax-cup” afviklet.
Klubbens fjerdehold som spiller i serie 2 er ligesom 3 divisionsholdet ubesejret i denne sæson. Holdet har spillet 5 kampe og det er blevet til suveræne sejre i alle kampene og det placere holdet på en suveræn førsteplads i rækken med maksimumpoint. Seneste kamp var hjemme mod Ans og her blev det til en meget suveræn 8-0 sejr. Holdet bestod af Mikael Toft (21,42 i gennemsnit), Søren Laursen, Dennis Post og Bo (Taxa) Pedersen.

I serie 3 har to hold været i kampe. Serie 3.0 har hjemme besejret Ebeltoft med 6-2. Henning Frederiksen, Linda Harbo og Jane Nielsen sørgede med deres sejre for de 2 matchpoint til holdet.
Serie 3.5 var på besøg i naboklubben Arden og holdet kunne efter opgøret drage hjem med 1 point efter at have spillet uafgjort 4-4. Her var det far og søn Jørgen B. Andersen og hans søn Kenneth Andersen som vandt deres kampe.

I Old Boys rækken har fire hold været i kamp. OB.1 besejrede på hjemmebane Viborg 6 med 6-2. John Mogensen, Per Lucassen og Carlo Sørensen vandt deres kampe for hjemmeholdet.
OB.3 havde også fordel af hjemmebane i deres opgør mod Viborg 3. Kampen endte uafgjort 4-4 og det kunne begge hold være tilfredse med. For hjemmeholdet var det damerne som vandt deres kampe, nemlig Jonna Lolholm og Irene Zirfeld.
OB.7 hentede 1 point i Silkeborg efter uafgjort 4-4. Torben Harbo og Ib jensen vandt deres kampe.
OB.9 skulle på udebane forsøge at konsolidere førstepladsen i rækken. Holdet var på besøg i Randers og leverede en overbevisende indsats og vandt opgøret suverænt 8-0. Holdet består af Kaj Lykke Jensen, Jørn Jensen (10,11 i gennemsnit), Niels (Post) Jensen som var reserve til kampen og Grethe Jensen.

Tenax-turneringen er en makkerturnering, hvor alle med under 25 i gennemsnit kan deltage. Det er en landsdækkende turnering hvor der spilles frem til 16 par som så mødes i den endelige finale, hvor der pengepræmier til de 3 bedste par.
Makkerparret Henning Frederiksen/Peter Sørensen har tilmeldt sig turneringen og de havde fordel af hjemmebane i 1 runde, hvor modstanderen var et par fra Arden og et par fra Ans.
Holdet fra Ans blev puljevinder, mens makkerparret fra Aars BK 70 blev 2’er i puljen og dermed videre til anden runde som spilles om 14 dage.

Kommende kampe.
Elitedivisionsholdet skal i den kommende weekend spille deres første udekampe i denne sæson. Lørdag spiller holdet i Kolding og søndag spilles der i Odense.
Holdet stiller ikke i stærkeste opstilling, idet en af de faste spillere er forhindret, men det giver plads for en spiller fra 3 divisionsholdet Kim Petersen, som er ubesejret i alle kampe på 3 divisionsholdet.
Om der kommer point på kontoen efter weekendens kampe er svært at spå om, men en ting ligger helt fast, Aarsmandskabet vil gøre deres yderste for det sker.


Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
19-10-2020
 
3. division topper rækken i Billard


Aars Billard Klub har fået en rigtig god start på turneringssæsonen 2020 – 2021, hvor flere hold efter de første 4 runder indtager førstepladsen i deres række.
Senest har klubbens andethold som spiller i 3 division konsolideret førstepladsen i rækken med en knusende hjemmebanesejr på 8-0 over Juelsminde. Der var på intet tidspunkt tvivl om kampens udfald, hjemmeholdet styrede opgøret fra start til slut. Holdet er indtil nu ubesejret og indtager en suveræn førsteplads i rækken. Holdet bestod af Jan Bjørn, Thomas Johannesen, Kim Petersen og Flemming Raun.
 

Klubbens fjerdehold som spiller i serie 2, er lige så suveræne som 3 divisionsholdet. Holdet spillede i den forgangen uge deres tredjekamp i sæsonen, det var på udebane mod rækkens nummer 2 Arden 1. Opgøret endte med suveræn sejr på 6-2 til Aarsmandskabet som også topper deres række. Mikael Toft, Dennis Post og Jan Jespersen sørgede med deres sejre for de 2 matchpoint til holdet.
Der er spillet en enkelt kamp i serie 3, hvor det var serie 3.5 som havde fordel af hjemmebane mod Arden 1. Det blev en meget lige og spændende kamp som endte uafgjort 4-4, hvilket begge hold kunne være tilfredse med. Preben (Marjos) Pedersen 16,00 i gennemsnit og Jørgen B. Andersen vandt deres kampe for hjemmeholdet.
I Old Boys rækken har tre hold været i kamp. OB.1 måtte se sig besejret med 6-2 på udebane mod Arden 1. Jens Chr. Krogh stod for den enlige sejr til Aarsmandskabet.
OB.3 led samme skæbne, men det skete på hjemmebane hvor modstanderen var Ebeltoft. Ebbe Helenius stod her for den enlige sejr til hjemmeholdet.
OB.9 spillede sig på hjemmebane op på førstepladsen i rækken efter at have besejret Arden 3. Hjemmeholdet vandt opgøret med 6-2 efter sejre af Kaj Lykke Jensen, Jørn Jensen som er tilbage efter en del års pause og Grethe Jensen.
Individuelt.
Lars Højgaard spillede sig på hjemmebane videre til tredjerunde i kampen om det individuelle Danske Mesterskab i Old Boys rækken. Lars havde besøg af to modstandere fra Arden som begge blev besejret i overbevisende stil, han er nu klar til tredjerunde som skal spilles i Skagen om 14 dage.
Kommende weekend.
Den kommende weekend byder på anden runde for Elitedivisionsholdet. Holdet skal på lørdag møde Vordingborg som er en af aspiranterne til slutspillet, men hjemmeholdet vil byde gæsterne alt den modstand de overhovedet kan.
Søndag kommer der endnu et Sjællandsk hold på besøg, nemlig Sorana fra Sorø. Spiller hjemmeholdet op til deres bedste, så er der gode muligheder for point i det opgør.
Lørdag skal Thomas Johannesen spille individuelt kegler klasse A på hjemmebane. Thomas får besøg af en spiller fra Juelsminde og en spiller fra Lemvig og Thomas er på forhånd storfavorit til at vinde begge opgør og dermed avancere til anden runde.
Klubformand skal til Balling og spille anden runde i individuelt kegler klasse C. Modstanderen bliver her en lokal spiller samt en spiller fra Aulum. Der er også rigtig gode chancer for et videre avancement til formanden.


Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
21-09-2020
 
Stor aktivitet i Aars Billard Klub


Den forgangen uge bød på stor aktivitet i Aars Billard Klub.

Klubbens andethold, som spiller i 3. division, var på besøg i Sæby. Det blev en meget spændende og intens kamp, hvor resultatet 4-4 begge hold kunne være tilfredse med. Marc Østrup Dahlsen (41,24 i gennemsnit) og Kim Petersen vandt deres kampe for Aarsmandskabet.

Klubbens tredjehold, som spiller i serie 1, mødte Brønderslev på udebane. Opgøret blev meget lige og intens og resultatet 4-4 kunne hjemmeholdet være bedst tilfredse med. Lars Nielsen (22,22 i gennemsnit) og Preben (Marjos) Pedersen sørgede med deres sejre for det ene matchpoint til holdet.
 
Lars B. Nielsen

I serie 3 har tre hold været i kamp.
Serie 3.2 har hjemme tabt 6-2 til Randers. Henning (Frede) Frederiksen vandt sin kamp for hjemmeholdet.
Serie 3.3 tog hjemme imod Mulbjerg og det opgør endte uafgjort 4-4. Arne Thomsen og Vivi Jönsson vandt deres kampe for hjemmeholdet.
Serie 3.4 løb ind i et på udebane mod Kongerslev. Holdet måtte se sig besejret med 6-2 efter spil under daglig standard. Per Jönsson stod for den enlige sejr til hjemmeholdet.
Serie 3.5 hentede 1 point på udebane mod Tinghøj 1. Arne Thomsen og Jørgen B. Andersen sørgede deres sejre for det 1 matchpoint til holdet.

Klubben har til sæsonen tilmeldt et 2-mandshold i senior rækken. Holdet spillede i sin første kamp uafgjort, men i anden kamp på udebane mod Aarhus blev det en meget suveræn 4-0 sejr. Holdet består af Dennis Post og Pernille Illsøe.

Resultaterne fra Old Boys rækken er:
OB.1 måtte hjemme se sig besejret med 6-2 af Randers. Per Lucassen stod for den enlige sejr til hjemmeholdet.
OB.2 tog hjemme imod Aarhus og det opgør endte med 2 matchpoint til hjemmeholdet efter at have vundet opgøret med 6-2. Jan Jespersen, Jørgen Bollesen og Leif Thomsen vandt deres kampe.
OB.3 var på besøg i Silkeborg og efter kampen drage hjemad med 1 point efter uafgjort 4-4. Ebbe Helenius og Irene Zirfelt vandt deres kampe.
OB.4 var på besøg i Brovst og her blev hjemmeholdet spillet af bane af et meget velspillede Aarsmandskab, som vandt opgøret suveræn 8-0. Holdet består af Per Lucassen, Peter Ole Myrup, Martin Jensen og Karen Holst Sørensen.
OB.5 leverede en lige så flot indsats, holdet gæstede Viborg og vandt lige så suverænt opgøret med 8-0. Holdet består af Arne Jensen, Eigil Nøhr, Ib Jensen og Hans Hummeluhr.
OB.6 gæstede Ans og kunne drage hjemad med 1 matchpoint efter at have spillet uafgjort 4-4. Jens Peter Jensen og Grethe Jensen vandt deres kampe.
OB.7 spillede hjemme uafgjort 4-4 mod Viborg 3. Bent Pedersen og Peter Nielsen vandt for hjemmeholdet.
OB.8 var på besøg i Silkeborg og det opgør blev utroligt spændende og intens, hvor Aarsmandskabet til sidst kunne trække sig tilbage som sejrherre med resultatet 5-3. Torben Harbo og Lars Højgaard vandt deres kampe, mens Erik Rynkeby Knudsen spillede uafgjort i sin kamp.
OB.9 fik fuld pointhøst i Viborg, idet Aarsmandskabet vandt opgøret sikkert 6-2. Kaj Lykke Jensen, Jørn Jensen som er tilbage efter nogle års pause og Jens Kvist vandt deres kampe.

Individuelt.
Klubformand Mikael Toft har spillet første runde i individuelt kegler klasse C. Formanden havde fordel af hjemmebane mod en modstander fra Ebeltoft og en modstander fra Horsens. Begge gæster blev besejret meget sikkert, og nu ventes der på, hvor anden runde skal afvikles.
 


Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
24-08-2020
 
Billard sæson indledt.

Så er Billardsæsonen 2020 – 2021 skudt i gang og det skete i den forgangene uge, hvor nogle af Aars Billard Klub’s Old Boys hold var i kamp.

Klubben har tilmeldt 9 Old Boys hold til DDBU’s holdturnering og flere af holdene er kommet i samme puljer. Der hvor dette er tilfældet skal holdene mødes i rene lokalopgør først. De tre kampe som blev spillet i den forgangene uge var alle rene lokalopgør og som ved alle tidligere lokalopgør er der en del nerver på, det var der også i disse tre opgør. Bare det at skulle møde sin daglige træningsmakker i hvis skjorte og sorte bukser, det giver ”lidt” nerver.

OB.1 og OB.9 mødte hinanden og her blev det til overbevisende sejr til OB.9 på 7-1. Torben Harbo, Kaj Lykke Jensen, Grethe Jensen vandt deres kampe, mens Jens Kvist spillede uafgjort i sin kamp.
OB.2 og OB.8 mødtes også og her blev det en 6-2 sejr til OB.2 Jørgen Bollesen, Niels (Post) Jensen og Per Lucassen vandt deres kampe, mens Torben Harbo stod for den enlige sejr til OB.8
Tredje opgør stod mellem OB.3 og OB.7 og her blev det til en 6-2 sejr til OB.3 Preben (Marjos) Pedersen, Ebbe Helenius og John (Bello) Bach vandt deres kampe.
I den kommende uge starter serie 1 op. Holdet har hjemmebane fordel mod ABK31 fra Aalborg.




Dart sæson indledt.

Dartklubben Flying Bull Aars som har til huse i Aars Billard Klubs lokaler tog i den forgangene uge hul på holdturneringen 2020 – 2021. Klubben har 3 hold tilmeldt i serie 1, hvor de to af holdene spiller weekendkampe og det tredje hold spiller hverdagsaftner.
Weekendholdene skulle mødes i første runde. Holdene aftalte inden byrdes, at kampen skulle afvikles på en hverdagsaften. Det blev en spændende kamp, selvom resultatet blev en sejr på 11-5 til førsteholdet. Førsteholdet består af Hans Møller Andersen, Kristian Poulsen, Dennis Ølgaard og Svend Christensen.
Førsteholdet havde også fordel af hjemmebane i weekendens opgør mod Aalborg 5 og Nitten 3 fra Nibe.
Hjemmebanefordelen, det flotte resultat fra tidligere på ugen og et stort og medlevende publikum gjorde, at gæsterne blev sendt hjem med nederlag. Kampen mod Aalborg 5 endte med 10-6 til hjemmeholdet og kampen mod Nitten endte med sejr på 11-5 til hjemmeholdet.
Hjemmeholdet bestod af Torben Urth, Kristian Poulsen, Dennis Ølgaard og Svend Christensen og holdet topper rækken efter tre kampe med tre sejre.



Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
10-08-2020
 
50 års jubilæum Aars Billard Klub.

Lørdag den 8. august 2020 kunne Aars Billard Klub fejre 50 års jubilæum, og det skete med en reception/åbent hus arrangement i klubben’s lokaler på Nibevej 1C, 9600 Aars med lidt godt til ganen og til maven.
På trods af at sommervejret viste sig fra sin allerbedste side, så havde godt 100 givet sig tid til at aflægge klubben et besøg og en lykønskning, der var nuværende medlemmer, tidligere medlemmer, kommende medlemmer, naboklubber, sponsorer og Vesthimmerlands borgmester.
Klubformand Mikael Toft, som har været medlem siden 1972, bød alle velkommen og i sin tale fortalte han om klubbens udvikling gennem 50 år. Klubben har i dag 130 medlemmer, deltager i den kommende sæson med 21 turneringshold, hvor førsteholdet skal spille i landets bedste række, klubben er herre i eget hus. Det sportslige er selvfølgelig det primære i klubben, men det sociale samvær prioriteres også meget højt og det afspejler sig i de mange aktiviteter, fællesspisninger for medlemmer med påhæng, bankospil, interne turneringer, klubaftner etc. etc. som sker hen over en sæson.
Borgmester Per Bech Laursen kom i sin tale ind på, at Aars Billard Klub er kendt for de fine sportslige præstationer der bliver leveret, og for et utroligt godt fællesskab. I sin markedsføring gør klubben meget for at pointere sig selv, men så sandelig også Vesthimmerlands kommune.
Thorkil Christensen, chefredaktør på Aars Avis, er den eneste tilbageværende af dem, som var med til at stifte Aars Billard Klub. Han kunne i sin tale fortælle mange sjove historier/anekdoter om tiden op til stiftelsen og efterfølgende.
I forbindelse med jubilæet havde klubbens Old Boys spillere indsamlet midler og forespurgt den lokale kunster Peer Poulsen, om han kunne lave et maleri med lidt historie om klubbens beliggenhed. Det er blevet til et fantastisk flot maleri som blev afsløret på flotteste vis.


 
 
Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
27-07-2020
 
Nye spilleskjorter til Aars Billard Klub.


Aars Billard Klub har til sæsonen 2020/2021 tilmeldt 21 turneringshold under DDBU, og alle turneringsspillerne vil optræde i nye spilleskjorter. De nye spilleskjorter sker på baggrund af en donation fra Jutlander Bank Fonden på 25.000kr. Stor Tak til fonden, vi er i Aars Billard Klub meget taknemmelige for donationen, støtten til idrætsforeningerne betyder utroligt meget.
 

Det er en del år siden vi sidst skiftede vores spilleskjorter ud, så donationen faldt på et rigtig godt tidspunkt og er med til at gøre, at alle turneringsspillere står knivskarpt i nye hvide skjorter og sorte bukser.
Dartklubben Flying Bull Aars, som er en del af Aars Billard Klub, får også glæde af donationen, idet klubben har tilmeldt 3 turneringshold til holdturneringen under DDU og de turneringsspillere får også en spilleskjorte.



Sommerturneringsfinale.


Lørdag den 1. august 2020 afvikles der sommerfinale i Aars Billard Klub. Finalen står mellem 5 naboklubber Arden, Tinghøj, Kongerslev Mulbjerg og Aars som hver stiller med et hold.
Turneringen afvikles efter handicapdistance og det primære formål er, at de nye turneringsspillere som er kommet til siden sidste sæsonafslutning, de får lov til at prøve at spille turneringskampe og få kendskab til afviklingen, inden det for alvor går løs med holdkampe under DDBU.
Arrangementet indledes med fælles morgenkaffe kl.09.00, og når vinderen er fundet, så vil der blive fællesspisning for alle.
Alle som kunne tænke sig at overvære en billardkamp, er meget velkommen, døren til klubben på Nibevej 1C er åben.



Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub.
 
 
 
 
 
 28-06-2020
 
Genvalg i Aars Billard Klub.

Aars Billard Klub har afholdt klubbens ordinære generalforsamling nummer 50 i klubbens lokaler på Nibevej 1C.

På trods af høje sommertemperaturer, så var 51 af klubbens medlemmer mødt frem for at høre bestyrelsen aflægge beretninger og kassereren fremlægge årsregnskabet.

Formand Mikael Toft bød alle velkommen og aflagde herefter sin beretning. År 2020 er et skelsættende år for Aars Billard Klub, klubben havde i maj 50 års fødselsdag, klubben var af DDBU blevet tildelt værtskabet for afvikling af Det Danske Mesterskab for elite keglespillere m/k, disse to store arrangementer er blevet udsat på grund af COVID-19, en modstander som vi ikke har mødt før, og som der forhåbentlig bliver fuldstændigt styr på snart. Corona virussens indtog over hele verden betød, at Billard Klubben blev lukket ned den 11. marts 2020 og først genåbnet igen den 9. juni 2020. Den bratte nedlukning betød, at flere af klubbens hold, som gennem hele sæsonen ved intens og seriøs træning, havde kvalificeret sig til medaljekampene. Det sørgede COVID-19 så for ikke skete.
Aars Billard Klub har fulgt de retningslinjer som DDBU og DIF har udstukket, og det betyder opsætning af håndspritdispensere flere steder i klubben, retningslinjer og rengøring af spillematerialer inden opstart på kampe. Disse retningslinjer skal følges, og det skal vi alle være med til at overholde.

Klubbens flagskib er igen at finde i ”Superligaen”. Holdet sluttede sæsonen af på en andenplads i 1. division vest og det gav ret til oprykning. Vi ved godt, at vi ”nok” ikke kommer med i slutspillet om medaljer, men vi vil gøre alt som står i vores magt, for at drille de etablerede hold.
Klubben har fået tilgang af flere gode spillere udefra og endnu en er på vej, han kommer fra Aarhus og har sagt, at han rigtig gerne vil spille for Aars Billard Klub.
Ud over eliteserieholdet, så forventer Aars Billard Klub at tilmelde yderligere 20 hold til DDBU’s holdturnering som startes op ultimo august.
Klubben har i forbindelse med jubilæet og afviklingen af DM udvidet sponsor kredsen. Vi har fået en hel del nye sponsorer og det er vi meget taknemmelige for.

50-års jubilæet vil blive afviklet lørdag den 8. august 2020 som et åbent hus-arrangement, hvor vi håber rigtig mange vil lægge vejen forbi klubben, hvor vi er vært ved lidt til ganen og lidt til maven.

DM-arrangementet er flyttet til weekenden den 25 til 27. september 2020, hvor de 16 bedste herrespillere og de 8 bedste damespillere skal dyste om mesterskabet. Et kæmpe arrangement, som vi glæder os utroligt meget til, og som vi har haft planlagt 2 gange, men nu håber vi 3. gang er lykkens gang.

Aars Billard Klub vil gerne være en ”grøn” forening. Vi har lavet rigtig mange tiltag for at minimere el og varmeregningen og regnskabet viser, at vi er på rette vej. Det seneste år er udgifterne til disse to poster faldet markant og det kan vi takke os alle for, da vi er meget påpasselige med at slukke lys, lukke vinduer, etc. etc.
Vi har stadigvæk visioner/planer for optimering af ejendommen, vores næste store opgave bliver udskiftning af vinduer som også vil være med til at gøre klubben ”grønnere”.
Der er kommet en ny forening med i foreningen. Dartklubben Flying Bull Aars, er blevet en del af Aars Billard Klub. Dartklubben blev etableret for under 1 år siden på opfordring fra tidligere dartmedlemmer, som også havde til huse i ejendommen. Det har været en succes, pt. er der 18 betalende medlemmer og der er allerede tilmeldt 3 turneringshold til den kommende holdturnering under Dansk Dart Union (DDU). Dartklubben er en selvstændig forening, hvor økonomien styres af Aars Billard Klub.

Kasserer Jan Bjørn gennemgik det reviderede regnskab som viste et tilfredsstillende resultat.
 

Turneringsleder Jan Jespersen gennemgik resultaterne fra de interne turneringer og overrakte pokaler til vinderne.

Årets klubmester blev Pernille Ilsø efter helt suverænt spil.
 

Tenax-turneringen, som er en makkerturnering, blev vundet af Henning Frederiksen/Jan Jespersen foran Franch Pedersen/Vivi Jönsson og Preben Pedersen (Marjos)/Mikael Toft.

Størst %-vise fremgang på damesiden, og dermed en aktie i den af Peter Østergaards udsatte vandrepokal, tilfaldt Sanne Hall. Sanne har under 1 års medlemskab, men hu har vist rigtig godt spil og har siden sin indmelding til sæsonafslutningen haft en fremgang på 51,13%.

Old Boys turneringen blev suspenderet i år, da der var en hel del kampe som ikke blev afviklet grundet nedlukningen.

Der var genvalg til klubkasserer Jan Bjørn, næstformand/materialeforvalter Allan Dahlsen og turneringsleder Jan Jespersen.

Formand Mikael Toft sluttede af med at udnævne Årets BK’er.
Valget faldt i år på Frode Egekvist, som er anden generations Billard spiller.
 
 
Frode har siden han blev medlem været en rigtig god medlemshverver. Han inviterer familie, venner og bekendte med på besøg i klubben, hvor han fortæller om klubben og viser spillet. Det har givet en del nye medlemmer til klubben og det er vi rigtig taknemmelige for.
Ud over hvervningen, så er Frode Egekvist også en rigtig god klubkammerat, han er en ihærdig og seriøs spiller, og han har altid er frisk bemærkning.

Formanden bad forsamlingen rejse sig og udbringe et trefoldigt hurra for Aars Billard Klub Inden der blev serveret kaffe og franskbrødsmadder.


Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub.
 
 
 
 
 
24-02-2020
 
Lige ved og næsten i Billard.


Henrik (Hønse) Jensen spillede i weekenden semifinalen i Vordingborg om kvalifikation til DM for elitekeglespillere som afvikles i Aars Billard Klub i dagene 3.-5. april 2020.
Henrik var oppe imod nogle af de bedste spillere i Danmark, så han vidste godt at det ville blive svært, han skulle spille op til sit allerbedste. På trods af rigtig flot Billard spil sluttede Henrik på tredjepladsen i puljen, hvor det kun er de to bedste som sikrer sig adgangen til DM-slutspillet.
Det har været en rigtig flot rejse Henrik har været på, han har vist rigtig flot spil og har spillet lige op med rigtig mange af de bedste spillere i Danmark, så vi kan kun som klub være stolte af at have haft en spiller som har vist sig frem på allerbedste vis.
Ud over Henriks semifinale, så er der i den forgangen uge afviklet 9 holdkampe med flotte resultater.

Klubbens førstehold som spiller i 1 division, hentede 2 matchpoint på udebane mod Vejen. Aarsmandskabet viste rigtig godt spil og sejren var ikke på noget tidspunkt i fare og med de 2 point konsoliderede holdet andenpladsen i rækken. Holdet består af Jack Lassen, Henrik (Hønse) Jensen, Henrik Jørgensen og Flemming Gross.

Klubbens 3 divisionshold var på besøg hos topholdet fra Skagen. Resultatet af kampen blev uafgjort 4-4, det var efter sejre til Marc Østrup Dahlsen og Kim Petersen som begge viste flot spil.

Serie 2 holdet gæstede naboklubben Arden og kunne efter opgøret drage hjemad med 1 point efter at have spillet uafgjort 4-4. Søren Laursen og Bo (Taxa) Pedersen vandt deres kampe.
Der er spillet to kampe i serie 3. Serie 3.3 tog hjemme imod Arden 4 og resultatet af opgøret blev en sikker sejr på 6-2 til hjemmeholdet. Henning (Frede) Frederiksen, Per Nielsen og Jane Nielsen vandt deres kampe.

Serie 3.5 var på besøg i Tinghøj. Opgøret var utrolig intenst, hvor det var de små marginaler som blev afgørende til sidst, desværre til hjemmeholdets fordel. Opgøret endte med en kneben sejr på 5-3 til hjemmeholdet, hvor Kaj Lykke Jensen vandt sin kamp, mens Jens Kvist spillede uafgjort i sin kamp.

I Old Boys rækken har fire hold været i kamp. OB.1 gæstede Arden og kunne efter opgøret drage hjem med 2 matchpoint efter at have vundet opgøret med 6-2. Jørgen Sørensen (10,81 i gennemsnit), Henning (Frede) Frederiksen og Per Lucassen vandt deres kampe.
OB.3 spillede også på udebane og de kunne også sætte 2 matchpoint ind på kontoen efter af have besejret Aarhus med 6-2. Torben Harbo, Erik Rynkeby Knudsen og Lars Højgaard vandt deres kampe.
OB.5 hentede 1 point i Viborg efter at have spillet uafgjort 4-4. Erling Bertelsen og Karen Holst Sørensen vandt her deres kampe.
OB.9 havde fordel af hjemmebane i deres opgør mod Silkeborg 2. Fordelen samt rigtig godt spil resulterede i en knusende 8-0 sejr. Med 2 matchpoint til kontoen indtager holdet nu andenpladsen i rækken 1 point efter et andet Silkeborg hold. Holdet består af Jan Jespersen, Jørgen Bollesen, Niels (Post) Jensen og Jens Kvist.



Venlig Hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
25-01-2020
 
Aars Billard Klub kan byde velkommen til endnu en ny spiller. Heine Finderup Jensen har besluttet sig for, at spille Billard for Aars BK 70 fra næste sæson. Hele klubben byder Heine velkommen.
 
 
 
 
 
21-01-2020
 
Nye spillere i Aars Billard Klub.

Aars Billard Klub har fået tilgang af 2 nye 1 divisionsspillere. Begge spillere har tidligere spillet i eliterækken for henholdsvis Hjallerup og Fluen Aarhus. Det bliver en klar forstærkning af klubbens nuværende 1 divisionshold og chancerne for at vinde rækken og dermed rykke op i eliterækken (Superligaen) fra næste sæson øges betragteligt.

De to spillere det drejer sig om er:
 
Henrik Jørgensen som bor i Brønderslev
 
 
og Jack Lassesen som bor i Randers.
 
 
På klubbens vegne byder vi de to nye spillere velkommen og vi glæder os til at se dem i aktion for Aars BK 70, hvilket sker allerede søndag den 26 januar 2020 på hjemmebane mod Sindal.

Den forgangen uge bød på 5 holdkampe og alle kampene gav point på kontoen.
I serie 3 er der spillet to kampe, begge kampe endte uafgjort 4-4. Serie 3.4 mødte på udebane Tinghøj 1 og her vandt Niels (Post) Jensen 8,69 i gennemsnit og Per Lucassen deres kampe.
Serie 3.6 havde for del af hjemmebane i deres opgør mod topholdet Randers 1. Det blev til 1 matchpoint efter sejre til Pernille Ilsøe og John Lauridsen.
I Old Boys rækken har tre hold været i kamp. OB.2 gæstede Silkeborg 2 og kunne drage hjemad med 2 matchpoint efter at have vundet opgøret 6-2. Hans Hummeluhr, Evald Kjær og Tage Møller vandt deres kampe.
OB.6 havde hjemmebane fordel i deres opgør mod Hjallerup 3. Fordelen samt rigtig godt spil betød, at gæsterne blev sendt hjem med et 8-0 nederlag. Hjemmeholdet består af: Kaj Lykke Jensen, Jens Peter Jensen, Jens Kvist og Grethe Jensen.
OB.7 spillede ude mod Pandrup 1. Aarsmandskabet leverede en fornem indsats og vandt opgøret meget suverænt 8-0. Holdet består af Bent Pedersen, Niels Kristian Kristensen, Eigil Nøhr og Peter Nielsen.

Den forgangen uge bød også opstart af forårsturneringen i rafling. Efter nogle timers intens rafling kunne vinderen af runden kåres og det blev klubformand Mikael Toft som vandt foran Karen Holst Sørensen.

Aars Billard Klub’s medlemmer har været inviteret til medlemsaften med fællesspisning. 52 af klubbens medlemmer benyttede sig af tilbuddet, hvor der blev serveret biksemad med dertilhørende. Efter spisningen gav bestyrelsen en orientering/status på afviklingen af DM-elite og klubbens 50 årige jubilæum.

Den kommende weekend byder på stor aktivitet. Lørdag den 25. januar 2020 afvikles der en runde senior-cup, hvor der er tilmeldt 25 spillere.
Søndag den 26 januar 2020 spiller 1 divisionsholdet hjemme mod Sindal og her er der debut til de 2 nye spillere. 3 divisionsholdet spiller også hjemme søndag den 26 januar 2020, holdet spiller dobbeltkamp mod Silkeborg.
Alle interesserede som kunne tænke sig at overvære en Billard kamp er meget velkommen i klubbens lokaler på Nibevej 1C, 9600 Aars.



Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub.
 
 
 
 
13-01-2020
 
Klar til finalen i Mesterækken i Billard.

Aars Billard Klub er kommet rigtig godt i gang i det nye år. Klubben havde i weekenden Henrik (Hønse) Jensen i kamp i semifinalen i individuelt kegler klasse Mesterækken på hjemmebane.
Henrik skulle møde modstandere fra Odense, Sydfyn og Troldhede og det var kun nummer 1 og nummer 2 som gik videre til den endelige finale. Henrik tabte sin første kamp efter at have spillet langt under standard, så betingelserne var herefter klare, vind de to næste kampe, hvis han ville spille finale. Som sagt så gjort, de to næste kampe viste Henrik virkelig flot spil og vandt begge kampe, specielt i sin sidste kamp viste han storform, her lukkede han kampen i 4 indgang til 700 point. Gennemsnit = 175. – Flot.
Finalen spilles den 8. februar 2020 og det bliver i Odense den skal afvikles.
Ud over den individuelle kamp, så er der fem hold som har været i kamp i det nye år.
Klubbens andethold som spiller i 3 division, har spillet dobbeltkamp på udebane mod Sæby. Holdet kunne drage hjem med 3 ud af 4 mulige point efter at have vundet en kamp og spillet uafgjort.
I det første opgør vandt Jan Bjørn (71,34 i gennemsnit), Flemming Raun og Lars Boje Nielsen deres kampe, mens det i andet opgør var Flemming Raun og Lars Boje Nielsen som vandt deres kampe.
Der er spillet en enkelt kamp i serie 3, hvor serie 3.5 hjemme har spillet uafgjort 4-4 mod Arden 2. Jørgen Bollesen og Kaj Lykke Jensen sørgede med deres sejre for det 1 matchpoint til holdet.
I Old Boys rækken har tre hold været i kamp. OB.3 var på besøg hos topholdet Arden 1 og her blev det til en suveræn 8-0 sejr til hjemmeholdet.
OB.5 spillede uafgjort 4-4 med Viborg 7 på udebane. Jens Kragh og Erling Bertelsen vandt deres kampe.
OB.8 kunne drage hjem med 2 matchpoint efter at have besejret Arden 2 med 6-2. Dennis Post, Ebbe Helenius og Erik Kvist vandt deres kampe.

Kommende aktiviteter.
Lørdag den 18. januar 2020 kl.10.00 tages der hul på anden del af rafleturneringen i Aars Billard Klub. Alle som kunne tænke sig at deltage i turneringen er velkommen i klubbens lokaler på Nibevej 1C, 9600 Aars
Der vil være morgenkaffe/morgenbrød fra kl.09.30.



Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub


 
 
 
 
09-12-2019
 
Udelukkende lokalopgør i Billard.


Jul og Nytår sig nærmer og det betyder, at holdturneringen i Aars Billard Klub drosles ned hvilket kamp programmet den forgangne uge viser. Ugen bød på fire holdkampe, som alle var rene lokalopgør.
I serie 3 mødtes Serie 3.1 og serie 3.4 og det opgør endte uafgjort 4-4, som næsten alle lokalopgør gør. John Larsen og Jørgen Bollesen vandt deres kampe for serie 3.1 og med det 1 point deler holdet førstepladsen i rækken med naboklubben Arden. Niels (Post) Jensen og Per Lucassen vandt for serie 3.4.
Serie 3.2 og serie 3.6 har også mødtes og her vandt serie 3.2 opgøret med 6-2. Henning (Frede) Frederiksen vandt sin kamp med så fornemt et gennemsnit som 15,00. Henning har ikke spillet turneringsbillard de senere år pga. arbejde, men han har ikke glemt det!! De to øvrige vindere var Jørgen B. Andersen og John (Bello) Bach. Peter Sørensen stod for den enlige sejr til serie 3.2.

I Old Boys er der også spillet to holdkampe som også var rene lokalopgør.
OB.2 og OB.9 mødte hinanden og her blev resultatet en sejr på 6-2 til OB.9. Jørgen Bollesen Niels (Post) Jensen og Leif Thomsen vandt deres kampe for OB.9, mens Hans Hummeluhr stod for den enlige sejr til OB.2
Den anden kamp stod mellem OB.6 og OB.7. Det blev en meget spændende og intens kamp hvor det først var til allersidst afgørelsen kom. OB.7 vandt opgøret med 5-3 efter sejre til Niels Kristian Kristensen og Ib Jensen, mens Bent Pedersen spillede uafgjort. Jens Kvist vandt sin kamp for OB.6, mens Kaj Lykke Jensen spillede sin kamp uafgjort.

Julepot/Julefrokost
Den traditionelle Julepot/Julefrokost er afviklet. Godt 50 af klubbens medlemmer havde tilmeldt sig arrangementet, som blev indledt med brunch, derefter Julepot og afsluttende med Julefrokost.
Julepotten blev afviklet som en makkerpot, hvor den spiller med højeste gennemsnit blev makker med den spiller med det laveste gennemsnit og sådan fortsættes mod midten til alle makkerparrene var fundet. Finalen blev vundet af Henrik (Hønse) Jensen sammen med makkeren Per Lucassen, og de modtog hver en and/flaske rødvin.
 
 
 
 
Rafleturnering.
Lørdag den 14. december 2019 kl.10.00 afvikles tredjerunde i rafleturneringen i Aars Billard Klub. Der rafles ”Tænkeboks” og alle interesserde er meget velkommen til at deltage i turneringen. Indskuddet går ubetinget til præmier, derudover vil der være en and/flaske rødvin til vinderen
Når turneringen er færdig, sluttes der af med et ”lille” juletraktement.


Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
02-12-2019
 
Henrik (Hønne) Jensen klar til semifinale i Mesterrækken i Billard.
 
 


Aars Billard Klub lagde i weekenden lokaler til kvartfinalen i individuel kegler klasse Mesterækken. Klubben var repræsenteret ved Henrik (Hønne) Jensen og han leverede ”Konge Billard” ud over alle grænser. Henrik vandt sine kampe med 116,35 og 107.28 i gennemsnit og blev en aldeles suveræn puljevinder med et total gennemsnit på 108,25.
Resultatet betyder, at Henrik også får hjemmebane i semifinalen som spilles lørdag den 11. januar 2020. Henrik er den af de sidste 8 spillere med det højeste gennemsnit og kan han levere samme spil i semifinalen, så er vejen åbnet til finalen. – Super flot.

Ud over Henrik’s flotte præstation, så er der i den forgangen uge spillet 6 holdkampe med følgende resultater.

Klubbens serie 2 hold tog hjemme imod Ans 1. Hjemmeholdet kunne med en sejr spille sig op på andenpladsen i rækken, så der var tænding på fra start. Hjemmeholdet viste ikke megen gæstfrihed på det grønne klæde, idet gæsterne blev besejret meget overlegent med 7-1. Jimi Mogensen spillede sin bedste kamp i flere år, vandt overlegent med et gennemsnit på 42,85.
 
 
 
 
 
De øvrige vindere var Søren Laursen (17,64 i gennemsnit) og Preben (Marjos) Pedersen, mens Bo (Taxa) Pedersen spillede sin kamp uafgjort.

I serie 3 er der spillet to kampe. Serie 3.3 gæstede naboklubben Arden som inden mødet var ubesejret, men den statistik blev der lavet om på!! Aarsmandskabet leverede sæsonens bedste kamp og vandt opgøret meget sikkert 6-2. Henning Frederiksen, Thomas (bademester) Sørensen og Jane Nielsen vandt deres kampe, mens Jonna Lolholm tabte sin kamp knebent.
Serie 3.5 havde hjemme besøg af Tinghøj 1 og det opgør endte med pointdeling efter uafgjort 4-4. Per Lucassen og Grethe Jensen sørgede med deres sejre for det 1 matchpoint til holdet.
Begge hold er i samme række og med rundens pointhøst er begge holdene placeret på en delt andenplads i rækken.

I Old Boys rækken er der spillet to kampe, hvor den ene kamp var lokalopgør. OB.1 og OB.8 mødtes i rent lokalopgør og resultatet af kampen blev 1 point til hvert hold, efter de havde spillet uafgjort 4-4. Jørgen Sørensen og Carlo Sørensen vandt for OB.1, mens Ebbe Helenius og Erik Kvist vandt deres kampe for OB.8.
OB.5 havde hjemme besøg ag Arden 1 og her var det gæsterne som kunne drage hjem med begge point, efter at have vundet opgøret med 6-2. Erling Bertelsen stod for den enlige sejr til hjemmeholdet.

Lørdag den 7. december 2019 afholder Aars Billard Klub den traditionelle Julepot/Julefrokost. Godt 50 af klubbens medlemmer har tilmeldt sig arrangementet som starter kl.10.00 med fælles brunch. Efter brunchen startes der op på Julepotten som er en makkerpot, hvor præmierne er ænder og rødvin. Spilleren med det højeste gennemsnit bliver makker med den spiller med det laveste gennemsnit og sådan fortsættes mod midten. Dagen sluttes af med traditionel Julefrokost.


Venlig hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
25-11-2019
 
Hjemmebane kvartfinale Mesterrækken i Billard.

Lørdag den 30. november 2019 kl.11.00 spilles der kvartfinale i Mesterrækken i Billard i Aars Billard Klub. Klubben er repræsenteret ved Henrik (Hønse) Jensen og han skal møde en spiller fra Troldhede i Vestjylland og en spiller fra Ørbæk på Fyn.
Hjemmebane spillede Henrik sig til i forrige runde, hvor han leverede en fremragende indsats og sluttede med et totalgennemsnit på 77,77. Det bliver spændende og se, om de gode takter kan følges op på lørdag.

Den forgangen uge bød på 6 holdkampe og pointmæssigt må der siges, at klubben er tilbage på sporet igen, efter en meget ringe pointhøst i sidste uge, blev der i den forgangen uge point til alle hold på nær et som var i kamp.

I serie 3 er der spillet en enkelt kamp. Serie 3.6 tog hjemme imod topholdet Silkeborg 3 og efter en meget lige og intens kamp fik hvert hold 1 point efter uafgjort 4-4. Det blev damespillerene som vandt for hjemmeholdet Pernille Ilsøe (10,80 i gennemsnit) og Jonna Lolholm sørgede med deres sejre for det 1 point.
 


I Old Boys rækken er der spillet fire kampe. OB.2 hentede 1 point med hjem fra Arden efter at have spillet uafgjort 4-4. Hans Hummeluhr og Evald Kjær vandt deres kampe.
OB.6 var på besøg i Brovst og det besøg vil hjemmeholdet gerne glemme hurtigst muligt, idet Aarsmandskabet vandt en knusende 8-0 sejr. Det vindende hold består af Kaj Lykke Jensen, Jens Peter Jensen, Jens Kvist og Grethe Jensen.
OB.7 havde fordel af hjemmebane mod Asaa 3. Fordelen må man sige blev udnyttet maximalt, idet også dette hold vandt en meget overbevisende 8-0 sejr. Holdet består af Niels Kristian Kristensen, Eigil Nøhr, Peter Nielsen og Ib Jensen. Med sejren spillede holdet sig op på andenpladsen i rækken.
OB.9 skulle spille topkamp på udebane mod Silkeborg 3. Begge hold lå inden mødet på en delt førsteplads i rækken, så med en sejr kunne der skabes afstand med 2 point. Aarsmandskabet spillede en ok kamp, men hjemmeholdet var en tand bedre på dagen og de kunne trække sig tilbage med en sejr på 6-2. Jan Jespersen (10,15 i gennemsnit) stod for den enlige sejr.
Der er spillet en enkelt kamp for 2 mandshold Old Boys. Aars 1 hentede en meget sikker 4-0 sejr i Viborg. Holdet består af Franch Pedersen og Vivi Jönsson.
Rækken føres af det andet Aarshold som består af Torben Harbo og Jørgen Sørensen.

Alle som kunne tænke sig at overvære en Billardkamp eller prøve spillet, er meget velkommen i klubbens lokaler på Nibevej 1C, 9600 Aars.




Venlig Hilsen
Mikael Toft
Fmd. Aars Billard Klub
 
 
 
 
13-11-2019
 
Billard Resultater.

Den forgangne uge bød på 9 holdkampe i Aars Billard Klub med følgende resultater.

I serie 3 har hele fire hold været i kamp.
Serie3.1 har spillet topkamp på udebane mod naboklubben Tinghøj 1. Aarsmandskabet var sat op til at forsvare den øjeblikkelige førsteplads i rækken og det være hermed gjort. Kampen endte med en sikker 6-2 sejr
Aars Billardklub | Nibevej 1c, 9600 Aars  | aars.billardklub@mail.tele.dk